FAQ BMW & MINI

El og Plug-in-Hybrid biler

Hvad er en plug-in-hybrid?

En Plug-in-Hybrid bil har både en elmotor og en forbrændingsmotor. Bilen kan køre enten på el eller benzin, eller en kombination af begge dele. En plug-in-hybrid oplades i en ladestander eller i en stikkontakt og tankes med benzin som en alm. bil.

Se vores BMW Plug-in-Hybrider

Se vores MINI Plug-in-Hybrider

Hvad er en el-bil?

En elbil kan kun køre på el, og skal derfor lades i en ladestander eller stikkontakt for at kunne køre.

Se vores BMW elbiler

Se vores MINI electric

Hvad er en mild hybrid?

En Mild Hybrid er en forbrændingsmotor der får hjælp af en elektrisk motor. Denne type kan ikke køre på ren el, og hedder derfor ”mild” hybrid. Den elektriske motor hjælper forbrændingsmotoren under start og acceleration, hvilket er med til at forbedre brændstoføkonomien. En mild-hybrid kan ikke oplades, men samler strøm under kørsel. Denne type bil skal tankes, helt som en almindelig bil.

Hvad er en DC ladestation?

En DC ladestatition lader med jævnstrøm, og kan derfor lade hurtigere end almindelige ladestationer der lade med vekselstrøm. DC ladestationer betegnes også som hurtigladere. Den høje ladeeffekt betyder dog, at ikke alle biler kan lade ved disse stationer.

Hvad er en AC ladestation?

En AC ladestation lader med vekselstrøm, som i det almindelige elnet. Denne type ladestation kan benyttes af alle el- og plug-in-hybrid biler.

Kan jeg lade min elbil eller plug-in-hybrid i en almindelig stikkontakt?

Ja, det kan du som udgangspunkt godt. Men vi vil altid anbefale, at lade i en godkendt ladestation. Almindelige stikkontakter er ikke tilpasset denne type opladning, og du risikerer at sikringerne sprænger. Vælger du at benytte en almindelig stikkontakt, da kontroller at stikkontakten er ok, og at den har sin egen sikring samt at fejlstrømsafbryderen/HPFI relæet fungerer.

Læs om vores BMW Wall box

Hvad er ladeeffekt?

Det er den mængde effekt bilen kan modtage.

Eksempel - En BMW 530e Touring kan maximalt modtage 3,7 kW. BMWs wallbox kan dog levere 11kW. Systemet i bilen er elektronisk beskyttet således man ikke kan komme til at give bilen for mange kW.

Læs om vores BMW Wall box

Hvordan kører jeg længst på el?

Der er flere måder at optimere sin elektriske rækkevidde på. Vær opmærksom på faktorer som dit kørselsmønster, vejret og optimal opladning.

Læs mere

Fås elbiler og plug-in-hybrider med træk-krog?

Ja. Følgende kan fås med træk.

 

BMW 330e (sedan & touring) – må trække 1500 kg

Sedan Touring

 

BMW 530e (sedan og touring) – må trække 1700 kg

SedanTouring

 

BMW 530e xDrive – må trække 2.000 kg

 

BMW 545e xDrive – må trække 2.000 kg

 

BMW X1 25e xDrive – må trække 750 kg

Læs mere

 

BMW X3 30e xDrive – må trække 2.000 kg

Læs mere

 

BMW X5 45e xDrive – må trække 2.700 kg

Læs mere

 

BMW iX3 – må trække 750 kg

Læs mere

Kan en el bil eller plug-in-hybrid trække en campingvogn eller en hestetrailer?

Det afhænger af hvilken model du kigger på, samt vægten på anhængeren.

Læs mere

Skal jeg have en ladebox til min elbil eller plug-in-hybrid installeret hjemme?

Du skal ikke. Men det giver god mening, hvis muligheden er der.

  • Vi anbefaler ikke, at man lader i en almindelig stikkontakt. Læs mere (link til dette spørgsmål længere oppe i teksten.)
  • Du kan lade om natten når strømmen ofte er billigere.
  • Din bil og dens batteri er om vinteren varm, når du skal afsted, hvilket giver længere rækkevidde. Om sommeren, har du fornøjelsen af at komme ud til en kølig/tempereret bil, hvilket ofte er dejligt i sommervarmen. Har en Plug-in-Hybrid mindre benzintank end en alm. bil? Ja, en Plug-in-Hybrid har en mindre benzintank end en alm. bil. Eksempel – BMW 3-serie Touring 320D har en 59 l. tank. En BMW 330e har en 40 l. tank. Eksempel – BMW X1 18d har en 51 l. tank. En BMW X1 25e har en 36 l. tank.

Kan man få sports undervogn på en plug-in-hybrid?

Nej

Er der sports undervogn hvis man vælger en plug-in-hybrid som M-sport model?

Nej

Hvor lang garanti er der på batteriet i en BMW/MINI Plug-in-Hybrid?

Det afhænger af bilens produktionsdato.

Gen2 = 60 måneder

Gen 3 & Gen 4 =72 måneder

Gen5 = 96 måneder

Hvor lang garanti er der på batteriet i en BMW/MINI elbil?

Der er 8 års garanti på et elbils batteri.

Hvad koster et nyt batteri?

Dette afhænger af modellen. Et batteri består af flere ”celler”, og disse skiftes individuelt. Man skifter således kun den ”celle” i batteriet som er defekt og dermed ikke et helt batteri. Kontakt os hør nærmere om prisen på din bil.

Er de oplyste WLTP km, præcise ift. den reele distance man kan køre på el?

Der er mange faktorer der spiller ind på rækkevidden bl.a. vejret og dit kørselsmønster. Hvis du kører meget ”pænt” og ellers bl.a. klimatiserer bilen inden kørsel, så er det oplyste WLTP en ret god rettesnor. Men da de færreste af os altid kører ”korrekt”, må man forvente at rækkevidden ligger lidt under det angivne.

Det gode er, at alle bilers rækkevidde er målt på samme måde (WLTP) og du kan derfor sammenligne bilerne på tværs iht. dette.

Læs mere om hvordan du optimerer din rækkevidde her.

Leasing

Skal jeg købe eller lease?

Om det bedst kan betale sig for dig at købe eller lease afhænger af dit individuelle behov. Tag en snak med en leasingrådgiver, så du træffer den rigtige beslutning. Vi rådgiver gerne - vi lever af tilfredse kunder.

Find forhandler

Hvad er forskellen på flexleasing, finansiel leasing og operationel leasing?

Flexleasing er den overordnede betegnelse for alle former for leasing.

Ved operationel leasing hæfter kunden ikke for restværdien på bilen. Bilen bliver leveret tilbage til forhandleren efter endt leasingperiode.

Ved finansiel leasing indestår leasingtager for restværdien på bilen efter endt leasingperiode.

Læs mere

Hvordan beregnes afgiften?

Afgiften bliver beregnet ud fra gennemsnittet af sammenlignelige biler til salg.

Den forholdsmæssige afgift bliver beregnet således:

Bilens alder:

Fra 0-3 mdr. 2% af den fulde reg.afgift pr. mdr.

Fra 4-36 mdr. 1% af den fulde reg. afgift pr. mdr.

Når bilen er fyldt 36 mdr. beregnes 0,5% pr. mdr. af den fulde reg. afgift på det tidspunkt hvor bilen registreres.

Hvem ejer bilen i leasingperioden?

Leasingselskabet ejer bilen, leasingtager har brugsretten.

Hvor lang er bindingsperioden?

Ved privatleasing er man bundet i 11 måneder, hvorefter aftalen kan opsiges med løbende måned +1 måneds varsel.

Ved erhvervsleasing er bindingsperioden det man har aftalt ved leasingkontraktens indgåelse.

Er forsikring inkluderet i ydelsen?

Forsikring er som udgangspunkt ikke inkluderet i ydelsen.

Er service inkluderet i ydelsen?

På privatleasing af nye biler er service med i ydelsen. På brugte biler og på erhvervsleasing er service ikke med, men vi kan god tilbyde dette.

Er grøn ejer afgift inkluderet i ydelsen?

Nej, grøn ejerafgift er ikke inkluderet i ydelsen. Opkrævningen på den grønne ejerafgift bliver sendt fra SKAT direkte til leasingtager.

Kan jeg selv finde en bil i udlandet?

Ja, du må meget gerne sende et link fra Mobile.de efter en forudgående snak. Så hjælper vi dig sikkert videre.

Hvad kræver det at blive kreditgodkendt til leasing?

Privat:

Indkomst enlig: min. 300.000 kr.

Indkomst gift: 500.000 kr.

Derudover må man ikke være i RKI og der skal fremsendes en årsopgørelse samt billed-id.

Erhverv:

Positiv egenkapital. Derudover fastsættes dette individuelt fra sag til sag.

Hvor mange kilometer må jeg køre i en leasing bil?

Vi anbefaler, at man laver en aftale, der passer så præcist som muligt på det kørselsbehov man har. Der er en sats for overkørte kilometer, så man kan køre ligeså langt man vil, man betaler blot for det overkørte antal kilometer efter endt leasingperiode.

Må andre køre i min leasing bil?

Som udgangspunkt må alle familiemedlemmer køre bilen. Lejlighedsvis også bekendte, der må dog ikke være tale om et varigt udlån.

Hvad sker der efter leasingperiodens udløb?

Ved operationel leasing kommer bilerne retur til forhandleren, hvorefter de bliver gennemgået for skader af en uvildig 3 part (FDM).

Ved finansiel leasing skal leasingtager anvise en køber til bilen.

Kan jeg opsige min leasingkontrakt før tid?

Ved privatleasing er man bundet i 11 måneder, hvorefter aftalen kan opsiges med løbende måned +1 måneds varsel. Det er således ikke muligt at opsige sin aftale de første 11 måneder.

Ved erhvervsleasing er bindingsperioden det man har aftalt ved leasingkontraktens indgåelse.

Hvordan fastsætte afskrivningen på bilen?

Det afhænger af den valgte leasingsform. Men som udgangspunkt kan man regne med følgende:

År 1: 25%

År 2: 45%

År 3: 60%

Hvad er en udbetaling?

Ved privatleasing skal udbetalingen være 20-30 % af bilen pris.

Ved erhvervsleasing er det muligt at lave kontrakter uden udbetaling.

Udbetalingen er et engangsbeløb og refunderes ikke efter endt leasingperiode.

Hvad er afskrivning?

Afskrivning skal forstås som den værdiforringelse bilen har henover leasingperioden. Hvad er restværdi? Restværdien er det beløb, bilen forventes solgt for, når leasingperioden er slut.

Hvad er sæsonleasing?

Ved sæsonleasing betales der kun registreringsafgift for de måneder bilen er i brug. Det kunne eksempelvis være, at man leasede en cabriolet, som man udelukkende benyttede i sommermånederne.

Læs mere om sæsonleasing

Er der GPS-tracker i bilen?

Ikke som udgangspunkt. Dette afhænger af forsikringsselskabet.

Får jeg en stor regning når jeg afleverer leasing bilen?

Hvis bilen har normal slid og brug er der ofte ingen ekstra regning efter leasingperiodens ophør. Bilen gennemgås efter endt leasingperiode af FDM, der vurderer om bilen er ok eller om der er nogle ting der skal laves.

Afleverer man en bil der er bulet og misligholdt, så skal man betale for udbedring.

Værksted

Hvornår skal min bil til service?

Nyere BMW og MINI har ”condition based service”. Det betyder, at bilen har et intelligent vedligeholdelses system, der hele tiden monitorerer en masse faktorer, herunder oliestand, bremsevæske og slid på vigtige komponenter som f.eks. bremser.

Din bil skal således ikke serviceres ved bestemte intervaller, men når det intelligente system fortæller dig, at det er ved at være tid. Du kan også løbende selv holde dig informeret via bilens info-system.

Sådan ser du status i din bil:

Biler med iDrive: Vælg Menu, Information, Status og herefter vil du kunne se oversigten. OK betyder alt er i orden. Rød trekant betyder, at noget kræver din opmærksomhed. Klik på emnet med den røde trekant for mere info.

Biler uden iDrive: Her kommer der et rødt service logo op i dit dashboard. Benyt kontrolstangen til venstre for rattet for med pilene at bladre igennem oversigten og se hvad der kræver din opmærksomhed.

Ældre biler uden ”Condition Based Service” kører stadig efter faste serviceintervaller, som oftest er 30.000 km mellem hvert service. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at f.eks. bremsevæske skal skiftes hvert 2. år.

Er du i tvivl, da kontat dit lokale Bayern AutoGroup værksted, så hjælper vi dig!

Find forhandler

Hvad er BMW Connected Drive?

BMW Connected Drive er en pakke med forskellige intelligente softwaresystemer, der er designet til at forbedre komforten, sikkerheden og infotainmentkapaciteten i din BMW. Systemet tilbyder en lang række services og apps der bidrager med informationer og underholdning på turen. Med BMW Connected Drive er du altid forbundet med alt det, der er vigtigt for dig.

Læs mere her eller ring til vores Connected Drive hotline på 70 156 156.

Se hvilke services du kan tilkøbe til din BMW her.

Hvad er MINI Connected?

MINI Connected er en softwarepakke med forskellige tjenester og apps, som giver dig bedre komfort, sikkerhed og underholdning når du er ude at køre. Med MINI Connected er du altid sikkert og problemfrit forbundet med din verden udenfor.

Læs mere om MINI Connected her 

Hvad er BMW / MINI Teleservice?

Med BMW / MINI Teleservice taler din bil automatisk med dit værksted. Du behøver således ikke bekymre dig om hverken service, olie eller bremseklodser. Din bil holder selv øje med hvornår den har brug for eftersyn og af hvilke dele. Når tid er kan bilen selv sende de servicerelevante info til værkstedet, der så kan kontakte dig omkring et tidspunkt der passer dig.

Teleservice kræver, at du afgiver permission til, at værkstedet må kontakte dig. Det kan du gøre ved at tilmelde dig her LINK?. Så modtager du ligeledes aktuelle nyheder 2 gang om måneden.

Hvad er en BMW / MINI servicevideo?

Dit autoriserede BMW / MINI værksted tilbyder at lave en video til dig, hvor du kan følge med når din teknikker gennemgår din bil. Han viser dig de relevante steder, og markerer med grøn, gul eller rød, hvorvidt der er noget der skal laves omgående, indenfor den nærmeste periode eller om alt er fint.

Se video

Kan jeg selv opdatere mit navigationskort i min BMW eller MINI?

Ja, som udgangspunkt kan du godt selv opdatere dit navigationskort i din BMW eller MINI.

Men det kan være forskelligt fra model til model, hvordan det gøres.

Er din bil under 3 år gammel har du adgang til den nyeste opdatering uden beregning.

Nyere biler der er online, kan opdateres ”over the air”, ellers gøres det oftest via en USB nøgle sammen med en FSC-kode. Ældre biler kan skulle opdateres via en CD.

Har du ikke længere gratis opdatering, kan en ny USB nøgle og FSC-kode købes hos din lokale Bayern AutoGroup forhandler.

Således ser du, hvilken kortversion din BMW iDrive / MINI har:

  1. Gå ind i dit navigationskort på din BMW eller MINI
  2. Åben ”indstillinger/options”
  3. Nederst i menuen ser du hvilken version dit navigationssystem er

 

  • Vær opmærksom på at det kan tage op til 1½ time at opdatere systemet.
  • Er din bil fra før marts 2010 skal bilens først opdateres til den seneste BMW eller MINI software, for at bilen kan modtage opdateringer via USB enheden.

Kontakt dit lokale Bayern AutoGroup Værksted, hvis du har spørgsmål.  

Find forhandler

Hvad er forskellen på Navigation Business og Navigation Professional?

  • Professional udgaven har en større skærm og en bedre skærmopløsning. • Afhængig af årgang vil der være forskel på kortet, hukommelsen, hastigheden m.m.
  • Navigation Business og Navigation Professional opdateres med forskellig DVD/USB, så vær opmærksom på hvilket system din bil har.

Er du i tvivl eller har brug for hjælp, så kontakt din lokale Bayern AutoGroup. Vi kan hurtigt finde din bils oplysninger og hjælpe dig med det helt rigtige kort samt eventuelle koder.

Find forhandler

Hvad er BMW Service Inklusive?

BMW Service Inklusive er en langsigtet servicepakke, som tegnes for x antal år/kilometer. Som navnet siger er alt inklusiv, både originale BMW reservedele, original BMW olie, arbejdsløn og god service.

Aftalen kan tegnes på både nye og brugte biler, og skulle du sælge din bil overdrages aftalen til den nye ejer, hvilket er med til at øge gensalgsværdien af bilen.

Læs mere om BMW Service Inklusive

Kan det betale sig at tegne en BMW eller en MINI serviceaftale?

Ja, der er god fornuft i at tegne en BMW eller MINI serviceaftale.

Du sparer ikke kun penge, du sparer også dig selv for en masse unødige bekymringer, samt har trygheden ved at benytte et autoriseret BMW værksted.

Læs mere om BMW og MINIs serviceaftaler

Kan jeg tegne en garantiforlængelse?

BMW Repair Inclusive er en garantiforlængelse, der forlænger den lovpligtige mekaniske nybilsgaranti, og dermed giver mulighed for, at få afhjulpet mangler også efter de lovpligtige 24 måneder.

  • Garantien kan tegnes for 3 til 5 år, og op til 200.000 km.
  • Garantien kan kun tegnes, hvis der stadig er enten fabriksgaranti eller en gældende repair pakke på bilen.

Er du i tvivl, så kontakt din lokale Bayern AutoGroup og hør nærmere.

Find forhandler

Hvorfor benytte et autoriseret værksted?

Der er mange gode grunde til at benytte et autoriseret værksted.

  • Du er altid sikker på at din bil er opdateret med de nyeste kampagner og opdateringer. Alvorlige fejl indkaldes som regel via motorregistret, men mindre fejl og opdateringer laves ofte kun hos de autoriserede værksteder.
  • Autoriserede værksteder har det helt rigtige mærkespecifikke værktøj, den nyeste værkstedslitteratur og deres mekanikere er altid opdateret med de nyeste tekniske kurser fra fabrikken.
  • Hvis ikke alle stempler i servicebogen ikke udført af et autoriseret værksted er det kundens opgave at have dokumentationen i orden. Kan en garantireklamation f.eks. have forbindelse til et tidligere uautoriseret udført servicearbejde, da er det kundens ansvar at fremskaffe al nødvendig dokumentation. Har man anvendt et autoriseret værksted, kan man være sikker på, at alle oplysninger om bilen service og reparationer findes i deres system.
  • De fleste importører har ud over fabriksgaranti og købelov også et kulancesystem. Dette er oftest betinget af at service og reparationer er udført på autoriseret værksted.
  • Autoriserede værksteder står for kvalitet og sikkerhed, og tilbyder ofte mulighed for en erstatningsbil når ens egen er på værksted.
  • Autoriserede værksteder har ofte de originale reservedele på lager, eller kan hurtigt skaffe dem, så du hurtig har din bil igen.
  • At benytte et autoriseret værksted er ligesom med forsikringer, det giver dig tryghed og sikkerhed.
  • Autoriserede stempler i servicebogen øger gensalgsværdien af din bil.

Er det lovpligtigt af skifte til vinterdæk i Danmark?

Nej, det er ikke lovpligtigt at skifte til vinterdæk i Danmark. Der ER lovpligtigt at have en dækdybde på mindst 1.6 millimeter. Vi anbefaler altid at skifte til vinterdæk, da vinterdæk bl.a. har grovere mønster, der sikrer dig et bedre vejgreb samt en kortere bremselængde i det kolde vintervejr.

Læs mere om regler for vinterkørsel

Hvorfor skifte til vinterdæk / sommerdæk?

Du skal skifte til vinterdæk når frosten begynder at melde sig, da din bil vil stå meget bedre fast på is og sne med vinterdæk, end den vil på traditionelle sommerdæk. Vinterdæk har et højere indhold af naturgummi, hvilket holder dækkene smidige i vinterkulden. Jo blødere dækkene er, desto bedre vejgreb og kontrol. Når temperaturen rammer de 7 plus grader er det dog tid til at skifte til sommerdæk.

Sommerdæk er nemlig lavet så de kan tåle højere temperaturer uden at blive bløde. Den hårde gummi i sommerdæk giver mindre friktion, og det gavner både køreegenskaberne og brændstoføkonomien. Sommerdækkenes mønster gør at de har større kontaktflade på vejen, og dette giver god kontrol og kortere bremselængden.

Læs mere om vinterdæk og bremselængder

Er helårsdæk gode nok?

Det kommer an på dine behov samt hvilke dæk du vælger.

Helårsdæk er typisk en kombination af et sommer- og et vinterdæk. Mønstret er således ofte en blanding af det grove vinter-mønster og det mere enkle sommermønster. Det er dog vigtigt at huske, at denne type dæk er et kompromis, og dækkets præstation vil afhænge af, hvilke egenskaber fabrikanten har valgt at fokusere på.

Helårsdæk er bedst egnet til dem der kører få kilometer om året, og ikke behøver at køre om vinteren, når vejreforholdene kræver rigtige vinterdæk. Høj fart og varme sommerdage er ligeledes ikke en god kombination for helårsdæk.

 

Brugte biler

Hvad er BMW Premium Selection?

Det er særligt udvalgte brugte BMW, der har fået er BMW certifikat på, at de er – næsten som nye. Bilerne er højest 4 år gamle og har maksimalt kørt 120.000 km.

Bilerne er gennemkontrolleret og har derfor en 12 måneders brugtbilsgaranti.

  • 360 graders teknisk og kosmetisk tjek
  • 12 måneders brugtbilsgaranti
  • Bilen er højest 4 år og har maks. kørt 120.000 km
  • Der medfølger europæisk vejhjælp, der fortsætter så længe bilen services på et BMW autoriseret værksted
  • Attraktive finansieringsmuligheder

Hvor lang garanti er der på en brugt BMW?

En BMW Premium Selection har en 12 måneders brugtbilsgaranti.

Er bilen ikke en BMW Premium Selection, så har den 6 måneders 100 % garanti.

Læs mere om BMW Premium Selection

Kan jeg tegne en garantiforlængelse?

På nogle biler er det muligt at tegne en garantiforlængelse. Vi kalder det en BMW Repair Inclusive aftale. Denne forlænger den lovpligtige mekaniske nybilsgaranti, og giver dermed mulighed for, at få afhjulpet mangler også efter de lovpligtige 24 måneder.

  • Garantien kan tegnes for 3 til 6 år, og op til 200.000 km.
  • Garantien kan kun tegnes, hvis der stadig er enten fabriksgaranti eller en gældende repair pakke på bilen.

Har du spørgsmål kontakt din lokale Bayern AutoGroup.

Find forhandler

Hvad er MINI NEXT?

MINI NEXT er brugte MINIer, der er næsten som nye. Bilerne er nøje udvalgte, og kun de bedste kan få MINI NEXT certifikatet. Bilerne er højest 4 år gamle og har kørt maksimalt 120.000 km. Bilerne har alle fået en grundig gennemgang og sælges derfor med en 12 måneders brugtbilsgaranti.

Se vores brugte MINIer

Hvor lang garanti er der på en brugt MINI?

En MINI NEXT har en 12 måneders brugtbilsgaranti. Er bilen ikke en MINI NEXT, så har den 6 måneders 100 % garanti.

Kan man lease en brugt bil?

Ja, det kan man godt.

Se vores udvalg af brugte leasing biler 

Miljø

Er værkstedet miljøcertificeret / ISO certificeret?

Ja, alle Bayern AutoGroup værksteder er ISO 14001 certificeret.

Hvordan fremstilles BMW og MINIs batterier?

Via nedenstående link kan du læse om livscyklen på de batterier, der benyttes i en BMW og MINI. Få gennemgået hele livscyklen lige fra produktionen af batterierne, til brug i bilen, batteriets liv efter bilen og til slut batteriets genanvendelse. https://www.bmw.com/de/innovation/wertstoffkreislauf-einer-bmw-batteriezelle.html