HERO MINI JUL 3100X1330 B

"Driving Home for Christmas" med Chris Rea og MINI

Pressemeddelelse

MINI har bragt den legendariske julesang "Driving Home for Christmas" tilbage til, hvor det hele begyndte - nemlig i en MINI.

Vidste du, at juleklassikeren "Driving Home for Christmas" er skrevet i en MINI?

Juleaften i 1978 skulle Chris Rea og hans kone Joan køre den 400 kilometer lange strækning hjem til Middlesbrough i deres sorte MINI, og da de kørte gennem vinterlandskabet, fandt Chris sin inspiration til den nu både elskede og legendariske julesang.

I den kommende tid vil millioner af rejsende sætte kursen mod forskellige destinationer - men med et fælles mål om at komme hjem til de mennesker, de elsker og ønsker at tilbringe den kommende højtid med. Og det er ligegyldigt, om turen foregår på landevejen, motorvejen eller via en snørklet og snedækket grusvej: Soundtracket til juleturen vil altid være med - i radioen, i dit sind, til minde om flere generationer. MINI dedikerer et specielt produceret videoklip til den sang, der får folk over hele verden i julehumør hvert eneste år, og videoen er stjernespækket med folk fra den globale MINI familie.

Produktionen af videoen er endnu et højdepunkt i det britiske mærkes nuværende kampagne med titlen BIG LOVE. Mottoet er et udtryk for mangfoldighed, der i praksis er omfavnet i alle dens former, og som byder på nytænkning og nye ideer, uanset hvor de kommer fra. MINI fællesskabets karakteristiske blanding af individualitet og følelsen af at høre sammen spiller en central rolle - og er opsummeret af sloganet "Vi er alle forskellige, men ret gode sammen". I videoklippet til "Driving Home for Christmas" ses MINI fans fra forskellige lande og regioner køre deres vej til familie og venner i juletiden.

Med videoen bringer MINI "Driving Home for Christmas" tilbage til, hvor det hele startede - i en MINI juleaften i 1978.

Se video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

..og bliv opdateret, når modellerne lanceres.