MINI Cooper E+SE. Rækkevidde 305-402 km. Forbrug 15-13,7 kWh/100km. Opladningstid under optimale ladeforhold v/ normalopladning 0-100% kW:4.30-5.15 t. v. max ladeeffekt (11 kW). Hurtig-/lynopladning 10-80% (75/95 kW) kW:28-30 min. Co2 ejerafgift 780 kr. årligt.
MINI Countryman E+ SE ALL4. Rækkevidde 462-433 km. Forbrug 18,5-15,9 kWh/100km. Opladningstid under optimale ladeforhold v/ normalopladning 0-100%: 3:45 t v. max ladeeffekt (22 kW); Hurtig-/lynopladning, 10-80%: 29 min. v. max ladeeffekt på 130 kW.. CO2 ejerafgift 780 kr. årligt.
Forbrug og rækkevidde kan påvirkes af bl.a. kørestil, terræn og vejr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Alle specifikationer er foreløbige.
Den helt nye elektriske MINI familie
MINI er på vej mod en fuldt elektrisk modelportefølje fra 2030. De to første medlemmer i den nye familie får verdenspremiere på IAA Mobility 2023 i München om få dage. Til foråret indtager den helt nye MINI Cooper og MINI Countryman de danske veje.
Siden relanceringen ved årtusindeskiftet har MINI genopfundet sig selv igen og igen uden at forsømme mærkets oprindelse og traditioner. Sidste år blev der leveret næsten 300.000 nye MINI’er på verdensplan, hvoraf omkring 15 % var fuldelektriske. Den helt nye MINI Cooper og MINI Countryman er de første medlemmer i den nye familie og vil være vigtige bidrag på vej mod den fuldelektriske fremtid for MINI.
Begge de nye modeller er kendetegnet ved et moderne og puristisk design, der fokuserer på det væsentlige. Korte udhæng, kort motorhjelm, lang akselafstand og store hjul er arketypiske MINI proportioner. Kombineret med kreativ udnyttelse af pladsen med maksimal fleksibilitet, en høj grad af variation i interiørdesignet og et mærkbart teknologisk spring, tilbyder den helt nye MINI Cooper og MINI Countryman historisk DNA i moderne indpakning.
Centralt for den nye MINI oplevelse er MINI Interaction Unit - et stort, cirkulært OLED-display på instrumentbrættet med en diameter på 240 mm. Med et helt nyt styresystem kan alle bilens funktioner betjenes intuitivt via berøring eller med stemmestyring på udvalgte sprog.
Den helt nye MINI Cooper: Genopfindelse af originalen
Som en 3-dørs model i sin femte generation understreger den helt nye MINI Cooper mærkets tradition som ikonisk urbanist i mere end 60 år. Linjerne er klassiske, kombineret med de typiske runde forlygter og et helt nyt og skarpere design på baglygterne. Den nye generation af MINI Cooper realiserer de klassiske MINI egenskaber på en endnu mere puristisk måde - med den typiske gokartfølelse i centrum for oplevelsen.
Derudover øges valgmulighederne - den nye generation kommer nemlig i to versioner; MINI Cooper E og MINI Cooper SE.
MINI Cooper E med en effekt på 135 kW/184 hk og et drejningsmoment på 290 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t sker på 7,3 sekunder. Med en batterikapacitet på 40,7 kWh får den en WLTP-rækkevidde på op til 305 kilometer*.
For MINI Cooper SE er der skruet op for charmen med en effekt på 160 kW/218 hk og et maksimalt drejningsmoment på 330 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t sker på 6,7 sekunder. Den øgede batterikapacitet på 54,2 kWh giver også plads til længere udflugter med en WLTP-rækkevidde på op til 402 kilometer*.
Med DC-hurtigopladning med henholdsvis op til 75 kW og 95 kW kan batteriet i begge modeller oplades fra 10 til 80 procent på knap 30 minutter. AC-opladning understøttes med op til 11 kW.
Tilbage til rødderne
I interiøret vender instrumentbrættets design tilbage til det elegante og minimalistiske design fra den klassiske Mini. Det centrale og cirkulære OLED-display sætter en ny standard sammen med overflader i forskellige tekstiler og teksturer.
Med kunstlæder og i vid udstrækning brug af genbrugsmaterialer i interiøret, vidner den nye MINI Cooper også om, at en ny tilgang til materialebrug ikke må komme på bekostning af design og kvalitet.
Den helt nye MINI Countryman: Rummelig eventyrer
Den tredje generation af MINI Countryman indtræder som den største model i den nye MINI familie. Sammenlignet med den forrige generation er den vokset 6 cm i højden til 1.656 mm, mens længden er vokset med hele 13 cm til 4.433 mm. Den helt nye MINI Countryman bliver således en rummelig eventyrer og hverdagsledsager med mere plads og komfort end før.
De bredere hjulkasser og et klart, moderne design forstærker appellen fra den robuste MINI model. Stadig MINI, men endnu mere individuel. Den nye MINI Countryman fås ligeledes i to varianter, hvoraf den ene er med firehjulstræk.
MINI Countryman E har en elmotor med 150 kW/204 hk og et drejningsmoment på 250 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t sker på 8,6 sekunder. Den firehjulstrukne MINI Countryman SE ALL4 har en samlet ydelse på 230 kW/313 hk med et kombineret drejningsmoment på 494 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t sker på 5,6 sekunder.
Begge modeller har en batterikapacitet på 66,45 kWh. Det giver en WLTP-rækkevidde på op til 462 kilometer* for MINI Countryman E og op til 433 kilometer* for MINI Countryman SE ALL4.
Batteriet kan oplades med op til 22 kW via AC-opladning, mens DC-hurtigopladning sker med op til 130 kW. Det betyder, at knap 30 minutters hurtigopladning er nok til at oplade batteriet fra 10 til 80 procent.
Individuel, multifunktionel og fuld af komfort
Interiøret i den helt nye MINI Countryman er lige så alsidig som bilen i sig selv.
Føreren og forsædepassageren vil opleve en forbedret komfort med næsten tre centimeters ekstra bredde i skulder- og albueområdet. Skulderbredden på bagsædet er ligeledes øget med 2,5 centimeter. Ryglænet på de tre bagsæder kan justeres individuelt i seks positioner. Når bagsædet er foldet ned, kan selv store genstande let transporteres i bagagerummet på 460-1450 liter.
Anhængertræk fås som ekstraudstyr og kan trække op til 1200 kg. Den nye Trailer Assistant yder hjælp til parkeringen med en trailer.
Derudover byder den nye MINI Countryman på en række førerassistentsystemer, som man ikke har haft mulighed for i de tidligere generationer.
To bliver til tre i 2024
Senere på året frigives de endelige tekniske data og priser på de to helt nye MINI modeller. Derefter åbnes der også for bestilling. De første eksemplarer af den helt nye MINI Cooper og MINI Countryman triller ud på danske veje i foråret 2024. Senere på året får de følgeskab af den helt nye crossover MINI Aceman. Med andre ord bliver 2024 et helt nyt kapitel i MINI’s traditionsrige og innovative historie.