Grå og sort parkeret BMW 4-serie

BMW 4-serie er biler, der fortryller

Sportslig dynamik og usammenlignelig æstetik er hovedingredienserne i BMW 4-serien, der er blevet utroligt populær for sine køreevner og ikke mindst sin alsidige modelrække (Coupé, Cabriolet og Gran Coupé). Der er helt sikkert en model, der passer dig – uanset om du er på jagt efter en ny eller brugt BMW 4-serie.

BMW 4-seriens historie kort fortalt

BMW 4-serien er en videreudvikling af BMW 3-serien og udsprang af dens 6. generation. Denne nye serie adskiller sig ved at være markant bredere og har desuden en større akselafstand. Her kan du læse mere om BMW 4-seriens generationer:

1. generation (2013-2020)


Modeller: BMW F32, F33, F36

Den nye BMW 4 æra startede i 2013, hvor Coupe- og Cabriolet-modellerne fra BMW 3 blev skilt fra i deres egen serie. Første generation af BMW 4 havde en tydelig og kraftfuld silhuet. Dette understreges bl.a. af de brede hjulkasser bagtil. Indvendigt kendetegnes modellerne af det kompromisløse og præcise design kendt fra BMW 3-serien. I 2014 føjes en Gran Coupé model til BMW 4-serien, der med sin kombination af en sportslig coupé og en firedørs version skaber komfort og elegance.

 

2. generation (2020- )


Modeller: BMW G22, G23

Anden generation af BMW 4-serien er 12 cm længere og også mærkbart bredere end forgængeren. Derudover kendetegnes den af dobbeltnyren, der let skråner fremad og medvirker til at skabe en imponerende front, der i den grad udstråler selvsikkerhed og dynamik. Både Coupé såvel som Cabriolet er rendyrkede køremaskiner med deres helt eget formsprog med BMWs høje standarder for kvalitet og innovation.

 

Mærk køreglæden ved BMW 4-serien

Hos Bayern AutoGroup byder vi dig indenfor og glæder os til at vise dig BMW 4-serien og alt, hvad dens forskellige modeller har at byde på. De tre nyeste modeller har hver deres forcer og karakteristika, som appellerer til forskellige typer. Lad os hjælpe med at afdække dine behov og oplev køreglæden.

Den rebelske BMW 4 Coupé

Er du på jagt efter en ukonventionel sportsvogn, så er BMW 4 Coupé et oplagt bud. Den er alt andet end mainstream, men derimod en vaskeægte rebel født i krydsfeltet mellem innovativt design, utrolig smidighed og kraftfuld ydeevne. Den stilrene silhuet vil uden tvivl få folk til at vende hovedet og kigge en ekstra gang – uanset hvor du begiver dig hen.

Med BMW 4 Coupé får du en helt igennem sporty oplevelse og køreglæde i sin reneste form. Den er samtidig en hyldest til en lang række af BMWs klassikere, som f.eks. BMW 328 og BMW 3.0 CSi.

BMW 4 Gran Coupé er fuldendt elegance

Den nye 5-dørs BMW 4 Gran Coupé byder på sportslig elegance og masser af køreglæde, men du får samtidig plads til familien og masser af funktionalitet. Der kan f.eks. monteres 3 børnesæder bagi, hvis dette ønskes. Du får et raffineret luksusinteriør og en mærkbart forbedret køredynamik, og samtidig et bagagerum på hele 470 liter.

Den uimodståelige BMW 4 Cabriolet

Forestil dig en tur langs vandet, gennem en lysegrøn skov eller ud over åbne vidder. Og forestil dig så, at den foregår bag rattet eller som passager i en elegant og velbygget tysk sportsvogn. Forestil dig den nye BMW 4 Cabriolet, der med sine unikke kurver og udtryk for ren æstetik i den grad erklærer sig uafhængig.

BMW 4 Cabriolets vigtigste kendetegn er den karakteristiske front med den udviklede nyre-grill, den elegante stofkaleche og den markante bagende. Den er velegnet til både kortere og længere ture, hvor frihedstrangen skal luftes og der skal vind i håret. Med kalechen slået ned kan man være ét med omgivelserne og samtidig nyde en uforglemmelig køretur i en BMW 4 Cabriolet.

Den nye BMW 4 Cabriolet fås også i en M-version, hvor det progressive design kombineres fremragende køredynamik for ren køreglæde. Læs mere om BMW 4 Cabriolet M.

Den nye fuldelektriske BMW i4

Som en ny tilføjelse til BMW 4-serien kan man nu få en fuldelektrisk Gran Coupé version. Elektronikken er fra start integreret i designet og BMW i4 er således ikke bare et hurtigt remake af den gængse BMW 4. Bilen kommer med state of the art digitalisering af instrumentbordet, et luksuriøst interiør og et sporty design. I Danmark fås den i tre varianter:

  • BMW i4 eDrice35
  • BMW i4 eDrive40
  • BMW i4 M50

Den er naturligvis udviklet efter de sædvanligt høje kvalitetsstandarder som BMW er synonym med. I deres test fra januar 2023 omtaler Bilmagasinet den nye BMW i4, som ”en af de mest attraktive elbiler på markedet lige nu”. I testen af BMW i4 får den fortjent ros for at ligne, køre og opføre sig en brændstofdrevet BMW. Og vi kan jo kun give dem ret!

Og så kan det da ikke blive bedre tænker du? Men jo, det kan det faktisk. For BMW i4 fås også i en M-model med højere ydelse og topfart, hvor man stadig får en rækkevidde på over 500 km på en fuld opladning efter vejrforhold og temperaturer i WLTP-definitionerne.

Topmodellen BMW i4 M50 har tre forskellige køreprogrammer: Sport, Comfort og EcoPro. I Sport-indstillingen aktiveres Sport Booster, så de to elmotorer reagerer endnu hurtigere på speederinput. Desuden fyldes kabinen med falsk ”motorlyd”, så man ikke snydes helt for det normalt så velkendte brøl fra motoren under acceleration og høje hastigheder. BMW kalder det for fremdriftslyd og har døbt det ”Iconic Sound”, hvilket i sig selv klinger ret godt.

Se nye og brugte biler fra BMW 4-serien

Se nye og brugte biler fra BMW 4-serien

Bayern AutoGroup har altid et stort udvalg af nye og brugte BMW 4-serie modeller. Der kan være mange penge at spare på en brugt BMW 4-serie, men kvaliteten og garantien er naturligvis den samme som ved køb af en ny BMW 4-serie. Den nyeste 4-serie fra BMW fås i følgende udgaver: CoupéGran Coupé, Cabriolet, M4 Coupe, M4 Cabriolet og den elektriske i4 Gran Coupé.

Se nye BMW 4-serieSe brugte BMW 4-serie

Vi hjælper dig med at finde den rette BMW 4-serie

Vi hjælper dig med at finde den rette BMW 4-serie

Hos Bayern AutoGroup får du altid professionel rådgivning, så du kan vælge den BMW 4-serie model, der passer dig og din livsstil. Uanset om komfort eller rå køreglæde er det er vigtigste for dig, så har vi bilen der passer dig.

Vi har i alt 6 forhandlere fordelt over Jylland og Fyn specialiseret i BMW og MINI, som alle tilbyder et helt ekstraordinært serviceniveau, behagelige omgivelser, masser af kundefordele og attraktive finansieringsmuligheder. Vores rådgivere står altid til tjeneste og sørger for, at du bliver godt kørende!

Find forhandler