Fronten af sort og grå BMW 7-serie

Prøv den luksuriøse BMW 7-serie

BMW’s elegante 7-serie er ikke bare et statussymbol. Den er indbegrebet af BMW-design og er præcist og dynamisk udformet. Den selvsikre og dominante fremtoning sørger for anerkendende blikke, hvor end den bevæger sig hen, og du er samtidig sikret en uforglemmelig køreoplevelse.

Diskret elegance og enestående komfort

BMW 7-serien har gennem årene budt på mange ikoniske modeller, der alle har været forud for sin tid. Med exceptionel performance, uovertruffen luksus og banebrydende teknologi kan BMW 7-serien få enhver til at føle sig nærmest royal. Læs mere om modeller nedenfor.

1. generation (1977-1986) (E23)

1. generation (1977-1986) (E23)

BMW 7-serien så første gang dagens lys i 1977. Bilen er indbegrebet af dynamisk sportslighed, innovation og elegant luksus på højeste niveau. Det er efterfølgeren til BMW E3 og har en 6-cylindret motor, som er fintunet til at give mest muligt performance på alle niveauer og gør bilen til den mest sportslige sedan i high-end klassen. I løbet af de 9 år bilen er i produktion produceres mere end 270.000 eksemplarer, og det understreger BMWs dominans i klassen.

 

2. generation (1986-1994) (E32)

2. generation (1986-1994) (E32)

I seriens 2. generation er ABS bremser blevet standard. Bilens fremtoning er en smule mere afrundet end forgængeren, men fortsat meget selvsikker i sit udtryk. Som tilvalg kan nævnes Park Distance Control and dobbeltlags glas, som sænker støj udefra og sikrer tågefri vinduer. I 1987 kommer 7-serien med en 5,0 liter V12 motor, som yder intet mindre end 300 hestekræfter. Desuden fås bilen i en længere udgave så passagererne bag i bilen også kan få endnu mere luksus. Dette understreges af yderligere tilvalg som køleskab og telefon. Samlet set blev BMW 7-serien produceret i 310.000 stk. i bilens 2. generation.

3. generation (1994-2001) (E38)

3. generation (1994-2001) (E38)

I 1994 blev BMW 7 opdateret igen. BMWs flagskib kom endnu engang med en masse nye funktioner – deriblandt navigationssystem som den første europæiske bil. Fra 1996 var side airbags for fører og forreste passager standard, og i 1997 blev front airbags for passagerer bag i bilen også standard. Designet er bredere og mere sporty, men også mere elegant. Måske var det årsagen til, at James Bond havde den som en af sine favoritter i filmen ”Tomorrow never dies” fra samme år. I 1999 kunne bilen i kraft af sin V8 motor bryste sig af at være den hurtigste diesel passagerbil nogensinde.

4. generation (2001-2008) (E65, E66, E67 & E68)

4. generation (2001-2008) (E65, E66, E67 & E68)

Ved 2001-udgaven af International Motor Show (IAA) i Tyskland lanceres 4. generation af BMW 7-serien. Den er en helt ny bil i alle henseender. Indvendigt forkæles føreren med iDrive systemet, som tager køreoplevelsen til nye højder. Der er færre knapper, men flere funktioner som alle betjenes via én enkelt knap som kan drejes, skubbes og trykkes på.

Bilen kommer med en 6-trins automatisk gearkasse med gearskifter på rattet, og den 12-cylindrede motor på 6,0 l producerer nu hele 445 hestekræfter. BMW 7 opdateres i både 2003 og 2005, hvor lys, bagende og nyrer bl.a. får en overhaling.

5. generation (2008-2015) (F01/F02)

5. generation (2008-2015) (F01/F02)

Man skulle efterhånden tro, at BMW 7-serien ikke kunne blive bedre, men 5. generation sætter igen nye standarder køredynamik, fremtoning og rejsekomfort. Det sportslige ydre kombineres med det luksuriøse interiør, og resultatet er exceptionelt. Der er masser af lækre funktioner, som bl.a. aktiv fartpilot, baneassistent og heads-up display. Ekstra kameraer hele vejen rundt giver yderligere sikkerhed og hjælp ved parkering.

Bilen fås både i benzin og diesel-udgaver, og for første gang er det også muligt at få 7-serien som hybrid-bil.

6. generation (2015- ) (G11/G12)

6. generation (2015- ) (G11/G12)

Den næste generation af BMW 7-serien, 6. generation, er et overflødighedshorn af luksus. Bilens karakter er ikke til at tage fejl af. Denne udgave er lavet i lettere materialer, og i den lange udgave (G12) kommer den bl.a. med panoramatag, som giver ventilation med slide og løft-funktionen. Helt ekstraordinært bydes fører og passagerer og velkommen af et lysshow.

Bilen kan skræddersys efter dine personlige præferencer, og der kan som ekstra tilvalg også kræses lidt ekstra for passagererne bag i bilen med luksussæder, der kan indstilles på flere forskellige måder for maksimal komfort. BMW 7 har integreret SiM-kort, og det er således muligt at anvende et hav af apps og services for at forbedre køreoplevelsen endnu mere. Topmodellen på 6,6 liter yder hele 610 hestekræfter.

7. generation (2022- ) (G70)

7. generation (2022- ) (G70)

BMW 7-seriens nyeste udgave blev lanceret i 2022. Med dens nærmest futuristiske udseende og den ikoniske front og oplyste grill tiltrækker den sig masser af opmærksomhed. De smalle LED-lygter bidrager med elegance og fås naturligvis med tilvalget BMW Crystal Headlights, hvor der anvendes Swarowski diamanter til at give et helt unikt lys.

Indvendigt er bilen som taget ud af en drøm. Merino læder, cashmere uld og Swarowski-krystaller skaber en helt unik følelse af luksus i samspil med alt den moderne teknologi hjertet kan begære. Store skærme, lækker lyd og specialdesignede lydstumper fra Hans Zimmer gør BMW 7 til en unik oplevelse. 7-serien fås også i forskellige i-versioner med elmotor, som du kan læse mere om i BMWs officielle pressemeddelelse fra april 2022.

 

Find din nye BMW 7 til en brugt pris

BMW 7-serien er for dig, der ønsker en luksus-sedan i særklasse. Elegance, komfort og innovation går her hånd i hånd med performance og køredynamik. Er du på jagt efter en unik bil der vækker anerkendelse og begejstring hos både fører og passagerer, så skal du prøve BMW 7-serien. Vi føler os overbeviste om, at køreoplevelsen er endnu bedre end du tør håbe på.

Hos Bayern AutoGroup får du kompetent og personlig rådgivning, så du får trygheden til at vælge lige præcis den BMW 7-model, du drømmer om. Besøg en af vores forhandlere i Jylland eller på Fyn, som alle byder dig velkommen med god service, behagelige omgivelser, masser af kundefordele og attraktive finansieringsmuligheder. Vi står altid til rådighed og sørger for, at du bliver godt kørende!

Se og sammenlign alle de nye modeller her:

KØB NY BMW 7 SERIE

Overvejer du at købe en BMW 7 serie brugt, så kan du se udvalget fra alle vores forhandlere her:

KØB BRUGT BMW 7-serie

 

BESØG VORES FORHANDLERE

https://www.bag.dk/forhandlere

 

SE FINANSIERINGSMULIGHEDER

https://www.bag.dk/finansiering

 

RÅD OG VEJLEDNING

https://www.bag.dk/aktuelt/raad-og-vejledning

 

KONTAKT OS

https://www.bag.dk/om-os/kontakt