BMW 6-serie: Fantastiske køreoplevelser
Der er mange milepæle i BMW 6-seriens snart 50-årige historie. BMWs high-end coupe er udviklet med sans for æstetikken og byder på en unik kombination af performance, komfort og eksklusivitet. Her får du nogle af de vigtigste milepæle.
BMW 6-serien (1976-2018)
Modeller: E24, E63, E64, F06, F12, F13
I 1976 ramte den nu legendariske BMW 6-serie forhandlerne. På daværende tidspunkt var den blandt de hurtigste 4-sæders coupeer på markedet. 1. generation af BMW 6-serien (E24) var i produktion i 13 år og var konstant på forkant med teknologiske fremskridt, hvad angår bl.a. elektronik og rensning af udstødningsgasser ved hjælp af katalysatorer.
BMW 6-serien var designet af daværende chefdesigner Paul Bracq, som var årsag til bilens lave bælte og de store vinduer på siden af bilen. Bilen var kendetegnet ved den spidse front samt den karakteristiske, hævede dobbelt-nyre.
I 1984 lanceres en M-udgave af BMW 6 – nemlig BMW M635CSi. Den er udstyret med BMW M88 motoren, som også findes i M1, og derudover har den en forstærket 5-trins sportsgearkasse, et nyskabt chassis og et kraftfuldt bremsesystem, hvilket giver den køreglæde M-serien altid har været kendt for.
Anden generation af BMW 6-serien blev lanceret i 2003. Den havde et blødere udtryk og mere runde, flydende linier. Fra 2004 fås den også i en cabriolet-udgave. Desuden lanceres BMW M6 med en V10 motor, der yder hele 507 hestekræfter.
I 2011 kommer 3. generation af BMW 6 på markedet, og den kombinerer som altid exceptionel rejsekomfort og æstetik med uovertruffen performance. Den laves som både Coupe, Cabriolet og Gran Coupe – alle med deres unikke karakteristika – og kommer naturligvis også i en M-udgave.
BMW 6 Gran Turismo (2017-2020)
Model: G32
Ved International Motor Show (IAA) i Tyskland i 2017 ser BMW 6 Gran Turismo (BMW 6 GT) første gang dagens lys. Den er den naturlige efterfølger til BMW 5 Gran Turismo og har alt, hvad hjertet kan begære i en lækker indpakning. Oceaner af komfort og luksus går her hånd i hånd med en ekstrem køredynamik og agilitet takket være dens letvægts konstruktion. Motoren kommer med enten 2,0 eller 3,0 liter, og der krænges op til 340 hestekræfter ud af den.
Den sportslige elegance er ikke til at tage fejl af, og det luksuriøse interiør giver en lækker køreoplevelse. Som tilbehør kan nævnes et panoramisk glastag samt keramiske detaljer på styretøj og knapper.
Vil du vide mere, så læs Bilmagasinets anmeldelse af BMW 6 Gran Turismo fra 2020.
Lad dig imponere af BMW 6-serien
BMW 6-serien imponerer uden tvivl på både udseende, komfort og teknologi. De er velegnede til både korte og lange køreture. Så hvis du er på jagt efter høj køreglæde i luksusklassen, så er BMW 6-serien en prøvetur værd.
Vi giver dig kompetent og personlig rådgivning, så du får trygheden til at vælge lige præcis den BMW 6-model, du drømmer om. Besøg en af vores forhandlere i Jylland eller på Fyn, som alle byder dig velkommen med god service, behagelige omgivelser, masser af kundefordele og attraktive finansieringsmuligheder. Vi står altid til rådighed og sørger for, at du bliver godt kørende!