BMW M8 - ren og rå køreglæde

PRESSEMEDDELELSE:

Til september kommer toppen af M poppen – nemlig BMW M8.



Den bomstærke sportsmodel fås både som Coupé og Cabriolet og med eller uden Competition-pakke. Den 4,4 liters V8-motor med M TwinPower Turbo-teknologi genererer op til 625 hestekræfter og har benzinpartikelfilter som standard.

Mette Lolholm, pressechef hos BMW Danmark: ”Lige siden BMW M8 GTE deltog i 24-timers løbet på Le Mans sidste år har de passionerede BMW fans ventet på, at gadeversionen af M8 skulle se dagens lys. Til september kommer den så - og endda som en stærk kvartet”.

BMW M8 Coupé:
600 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,3 sek.
BMW M8 Competition Coupé: 625 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,2 sek.
BMW M8 Cabriolet: 600 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,4 sek.
BMW M8 Competition Cabriolet: 625 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,3 sek.


Ren og rå luksus til bane og vej

Bilen er bygget ud fra at skulle kunne yde det maksimale både på racerbanen, men også på almindelig landevej. Dette er gjort ved hjælp af letvægtsmaterialer, lavt tyngdepunkt, bred sporvidde og en perfekt aerodynamik.

Taget på BMW M8 Coupé og BMW M8 Competition Coupé er lavet af kulfiberforstærket plast (CFRP). BMW M8 Cabriolet og BMW M8 Competition Cabriolet har soft-top med elektrisk åbning og lukning af kalechen.

Kræfterne finder vej til asfalten via en ottetrins M Steptronic automatgearkasse med Drivelogic samt M xDrive firehjulstræk. Det innovative firehjulstræk gør det muligt at fordele kræfterne mellem akslerne på en helt ny måde, og under kørslen kan der vælges mellem tre forskellige opsætninger: Firehjulstræk, firehjulstræk Sport og baghjulstræk. Som noget helt nyt kan bremserne nu også indstilles til enten SPORT eller COMFORT.

Ligeledes kan de nye "M Modes" - som er udviklet specielt til M8 - indstilles til henholdsvis ROAD, SPORT og på Competition-udgaverne også TRACK. Bilen kan altså sættes op, så den præcist rammer underlag og temperament.


Racer-gener

Den nye M8 er testet og finjusteret gennem utallige test på BMW’s testcenter i henholdsvis Miramas i Frankrig og Arjeplog i Nordsverige samt på den legendariske Nürburgring. Bilen er testet sideløbende med BMW M8 GTE langdistance-racerbilen, hvor man har brugt de mange erfaringer fra blandt andet deltagelsen i 24-timers løbet på Le Mans.


Mere godt i vente

BMW M8 lander i Danmark i september måned 2019. Senere får den stærke kvartet også selskab af firedørsversionen BMW M8 Gran Coupé.


BMW logo
BMW logo
BMW
Værkstedsbooking
Værkstedsbooking
Værkstedsbooking
søge icon
søge icon
Søg bil
Verden
Verden
Find forhandler
Særlige biler kræver en særlig bilforhandler. Læs mere
Blomstervej 4A
8210 Aarhus
Telefon: 87 43 03 00
Sivmosevænget 1
5260 Odense S
Telefon: 66 12 33 33
Trianglen 5
6000 Kolding
Telefon: 70 11 22 77
Storstrømsvej 4
6715 Esbjerg N
Telefon: 70 300 520
Jens Baggesens Vej 5-7
7500 Holstebro
Telefon: 97423033

Jyllandsgade 26
9000 Aalborg


Telefon: 98 16 55 55

Telefon:
© Copyright Bayern AutoGroup A/S. (Der tages forbehold for afgiftsændringer, taste- og trykfejl samt udsolgte varer).