BMW Sustainability A

Vidste du, at 95 % af en BMW kan genanvendes?

Det er gode nyheder, hvis du interesserer dig lige så meget for grøn omstilling, som BMW Group.

Grøn omstilling, sustainability, bæredygtighed… Kært barn har mange navne, men få gør så meget ved det som BMW. Det er benhårdt arbejde – og en stålfast målsætning – der i 2021 atter har sikret BMW titlen som den mest bæredygtige bilproducent i verden. Undersøgelsen er foretaget, og verificeret, af S&P Dow Jones Indices for Sustainability.

100 % dedikation

Førstepladsen er baseret på de kontinuerlige forbedringer, som BMW Group allerede har gennemført i de senere år. I gruppens internationale produktionsnetværk har koncernen reduceret energiforbruget med hele 40 % og CO2-udledningen med omkring 70 pr. produceret køretøj siden 2006. Det er også værd at nævne, at alle produktionsenheder kører på elektricitet fra bæredygtige energikilder.

Ambitioner om en grønnere fremtid

BMW Group har konsekvent forankret de høje miljømæssige standarder i sin forsyningskæde, og anses internationalt som en sand pioner inden for området – ikke mindst fordi BMW Group er den første bilproducent, der sætter konkrete CO2-mål for sin forsyningskæde.

Målet er at reducere CO2-udledninger fra koncernens køretøjer med yderligere 40 % pr. kørt kilometer inden 2030, altså om bare ni år. Målet skal nås gennem massiv udvidelse af e-mobilitet, og ifølge BMW’s vision skal der om ti år skal der være mere end syv millioner elektrificerede køretøjer fra BMW Group på vejene, hvoraf to tredjedele af dem skal være 100 % elektriske.

BMW means business

  • Vidste du, at mere end 15.000 medarbejdere hos BMW tager firmabusser til og fra arbejde? Det bliver, rundt regnet, til omkring 70.000 kilometer pr. dag. Busturene reducerer antallet af individuelt kørte kilometer, og sammenlagt bliver det en udslips-besparelse på omkring 32.000 ton CO2 hvert år.
  • Vidste du, at Norge p.t. fører elbil-kapløbet? I Norge er næsten hver anden nyindkøbte bil elektrisk, og BMW bidrager reelt til føringen, da cirka 80 % af de nye biler, BMW har solgt i Norge (2019), har været opladelige modeller.
  • Vidste du, at BMW i slutningen af 2019 havde solgt 504.000 biler, enten fuldt elektrisk eller som plug-in hybrid? Det resultat overgik reelt BMW’s egne forventninger, og etablerede faktuelt bilfabrikanten som markedsledende på elbiler i Tyskland
  • Vidste du, at den nye ’eDrive Zone-funktion’ i BMW’s plug-in hybrider automatisk skifter til el, i byernes grønne zoner? På den måde får man nemlig bedst mulig gavn af BMW’s eDrive-system, og på samme tid bidrager funktionen til at reducere både udslip og støj.
  • Vidste du, at BMW’s produktion af næsten 2,5 millioner biler pr. år genererer mere end 780.000 ton affald? Den gode nyhed er, at hele 99% af materialerne bliver genindvundet og genbrugt.
  • Vidste du, at BMW også udvikler bæredygtige gulvtæpper? I stedet for at bruge ny plast til at producere beklædning, bearbejder bilproducenten plast fra havene og rester fra deres produktion. Koncernens langsigtede mål er et lukket kredsløb, hvor der produceres nye gulvtæpper alene af gamle. Det er præcis de idéer, som giver blod på tanden i forhold til fortsat og mere bæredygtig udvikling.
  • Vidste du, at næsten alle dele af de litium-ion-batterier, der ligger i BMW’s elektriske modeller, kan genanvendes? Vidste du også, at de bliver produceret uden brug af sjældne jordarter? På den måde er BMW med til at sikre en mere bæredygtig fremtid – både for dig som ejer, og dem der beundrer dig på vejen.

     

Planer om en grønnere fremtid – allerede i år

BMW Group har planer om at levere fire fuldelektriske modeller allerede i 2021. Det drejer sig om den allerede lancerede Mini Electric, BMW i3 og BMW iX3, og senere på året følger den fuldt elektriske BMW iX trop (dansk lancering i november).

Antallet af modeller forventes at stige til mindst tolv – allerede inden udgangen af 2023. Sammenholdt med antallet af plug-in hybrid-modeller, vil BMW Group’s program bestå af mindst 25 elektrificerede modeller. Det er, på godt jysk, ’Weltklasse’ planlægning og innovativt fremsyn, og vi køber 100 % ind i ambitionerne.

 

Læs mere