Dækopbevaring
Dækopbevaring
Lad os opbevare dine vinter-/sommerdæk.
Pris
Skal vi skifte dækkene for dig og opbevare dem efterfølgende? Så har vi hos Bayern AutoGroup altid en skarp samlet pris. Kontakt dit lokale værksted for din pris.
Fordele ved dækopbevaring
Der er mange fordele ved at få dine dæk opbevaret hos Bayern AutoGroup.
Gode råd om dæk
Hos Bayern AutoGroup ved vi alt om din bil - og hvilke dæk, den kører bedst på og hvornår. Lad os give dig den helt rigtige vejledning.
Hvilke dæktyper findes der, og hvornår bruges de?
Her giver vi dig svar på alle dine spørgsmål om dæk:
Når det kommer til dæk til en BMW, skal du altid sikre dig, at dine nye dæk har den karakteriske stjerne. Her er der nemlig tale om dæk, der er udviklet og gennemtestet til BMW’er.
Det siger derfor sig selv, at dine dæk har stjernen, hvis de er købt hos Bayern AutoGroup.
Hvornår er det tid til dækskifte?
Et spritnyt sæt dæk har en mønsterdybde på 7 eller 8 mm. Og loven siger, at dæk skal skiftes, når dækmønsteret er nede på 1,6 mm. Du kan selvfølgelig skifte dine dæk, før de bliver så slidte. Og det er nok en fornuftig idé. For nedslidte dæk øger risikoen for farlige situationer, da de har mindre vejgreb, hvilket giver en dårligere bremseeffekt.
Dæk kan også blive for gamle. Gummiet mørner og bliver stift over tid, og det giver en dårligere
bremseeffekt.
Derfor bør dine dæk blive kontrolleret hvert halve år, efter de er fyldt fem år.
Hvor slidte er mine dæk?
Du kan nemt selv tjekke, hvor slidte dine dæk er.
Find det mærke der sidder i den dybe rille i dækket. Som regel er der to mærker, og det er den, der er højst, du skal kigge efter.
Hvis den øverste dækflade er nede ved mærket, som sidder i 1,6 mm højde, skal dækkene altså
skiftes ifølge loven.
Hvor lang tid tager det at få skiftet dæk?
Det tager omkring 60 minutter at få skiftet dæk hos os. Og udover dækskiftet får du en gratis
bilvask med i købet.
Pas på dine dæk i hverdagen - kør med det rigtige dæktryk
Alle bilejere er selvfølgelig interesserede i at passe på deres dæk, så de holder længst muligt. Det vigtigste i den forbindelse er at køre med det rigtige tryk i dækkene. Dine dæk er udviklet til et givent dæktryk, hvor de virker bedst muligt. Du bør derfor gå efter konstant at have dette tryk i dine dæk. Det korrekt dæktryk vil ofte stå på dækket.
Et godt tip er derfor at kontrollere dæktrykket løbende. I de fleste nyere biler er der en trykmåler i dækket, der automatisk giver dig besked, hvis dæktrykket ikke er optimalt.