
Vi er her stadig
Covid 19 nedlukning frem til den 7. februar har minimal indflydelse for Bilbranchen;
For Erhvervskunder;
Her gælder ingen restriktioner. Her holder vi åbent på normal vis. Det er dog nødvendigt at booke en tid, for besøg i forretningen.
For Privatkunder;
Salg - er åbent på telefoner og mail. Her er der desværre ikke mulighed for fysisk fremmøde.
Reservedele – er åben for bestillinger pr. telefon og mail, hvor du er velkommen til at afhente bestilte og forudbetalte varer.
Værksted – ikke omfattet af restriktioner. Her holder vi åbent på normal vis, hvor du er meget velkommen.
Prøvekørsel:
Overvejer du at købe en specifik BMW eller MINI, og gerne vil opleve modellen på vejen, kan vi stadig tilbyde dig en prøvekørsel, dog under lidt andre vilkår end normalt: En prøvekørsel foregår altid efter aftale med din lokale Bayern AutoGroup via telefon eller mail. Bilen kan ikke hentes på vores matrikel, men bliver leveret til dig på et nærmere aftalt sted. Ring og hør nærmere.
Hvis du gerne vil kigge på bil
Vores showrooms er lukkede for fysiske besøg, men vores sælgere sidder klar til at hjælpe dig per telefon og mail inden for vores normale åbningstider. Ønsker du at se nærmere på din drømmebil, vil vi meget gerne lave en videofremvisning af modellen. Er det præcis den bil, du vil have, kan du også købe den online, og afhente den. Giv os et kald, så vil vi gøre vores bedste for at du får en god oplevelse!
Hvis du skal have din bil på værksted
Du kan booke tid på vores værksteder som normalt, da de ikke berørt af restriktionerne. Du kan stadig få en god kop kaffe i vores venteområder, men vores showroom vil være afskærmet.